Frb. Allé

Caféen

Legendariske Frederiksberg Allé har en storslået skønhed, der løfter én ud af hverdagen. Derfor faldt vi også straks for det smukke og rå hjørnelokale i nr. 45 til at huse vores lille café og antikvitetshandel. I den uhøjtidelige café fuld af antikviteter og asiatisk kunst serverer vi enkle retter, men med fokus på gode råvarer og intense smagsoplevelser. Man kan dvæle over en kaffe eller en frokost og et glas vin i en atmosfære af eventyr og historie – og også tage drømmene med hjem

Menuen

Café & Antik byder på kaffe, morgenmad, enkle frokostretter, hjemmebagte kager, drikkevarer og lækre snacks fra det lille åbne køkken bag disken. Den klassiske morgenmad med æg, yoghurt, ost, marmelade og hjemmebagt bolle tiltrækker mange af kvarterets beboere. Vi gør os umage med at udvælge de mest velsmagende produkter til vores menukort, og ud over vores grillede sandwich med lækkerier, byder vi for eksempel på laks fra Daniel Letz eller en anretning med tun eller anden fisk fra Grøndal. Vores hjemmebagte rabarbertærte og den aromatiske syrlige citronkage er vi også ret stolte af.

Arrangementer

Mangler du et hyggeligt sted at holde dit næste selskab, møde, event eller fejring? Café & Antik har plads til cirka 25 siddende gæster. Rammerne er uformelle, men eventyrlige.

Velkommen og velbekommen